SKANDINAVISK STIL i JAPAN
Foredrag ved Anemone Platz, Ph.D.
Torsdag d. 20. maj kl. 19-21 i Asia House, India Kaj 16, 2100 København Ø
Bus 26 kører lige til døren.
I globaliseringens tider er der ingen grænser for gensidig indflydelse mellem forskellige kulturer.
Den såkaldte "skandinaviske stil" er for tiden hip i Japan, dels som indretningsstil i sig selv,
dels som livsstil generelt. Foredraget vil se på, hvordan denne mode (fashion) viser sig i dagligdagen,
og hvilket billede japanere forbinder med "Skandinavien".
Anemone Platz (Ph.D.) er lektor i Japanstudier ved Århus Universitet. Hun har i en årrække undervist i japansk sprog, samfund og kultur.
Hendes forskning har særligt koncentreret sig om socialisation og familie og i den senere tid også om, hvordan forandringer i familie og samfund påvirker bolig og livsstil.
Læs mere om Anemone Platz
BESØG TRE DANSKE JAPANSK INSPIREREDE HAVER
Søndag d. 13. juni kl. 12 -16
Bemærk: Kun for medlemmer af Dansk-Japansk Selskab.
Det er glædeligt på vegne af Foreningen Japanske Haver at kunne indbyde medlemmerne af Dansk-Japansk Selskab til
at besøge tre japansk inspirerede haver i området nord for København. De tre haver er under fortsat udvikling,
og man vil her kunne danne sig et fint indtryk af de forskellige måder, hvor på man med succés kan inddrage japanske elementer i traditionelle danske haver,
det være sig “store” som “små”.
Havebesøg i Bloustrød pr. Allerød - se adressen i det udsendte nyhedsbrev.
Denne mindre rækkehushave har været under forvandling siden 2002. Konceptet er "japansk inspireret have" - med nyskabelser og omlægninger år efter år.
På de i alt ca. 100 m2 er der nu et lille vandløb og et lille koi-bassin. Der ses også et tsukubai-anlæg, formklippede træer og buske og en lille Zen have -
såvel som en "ventebænk" og en særlig afdeling med bonsai.
De forskellige stilarter er forsøgt tilpasset hinanden, således at haven udgør en helhed.
Også den lille forhave er kommet til med bl.a. flere typer nobedan:
Elegante gangstier med belægning af udsøgte trædesten i asymmetrisk mønster.
Havebesøg i Værløse - se adressen i det udsendte nyhedsbrev.
Dette er en stor, ældre have på ca. 1600 m2, som oprindeligt var anlagt som samlerhave med hovedvægten på rhododendron.
Nu omfatter beplantningen også forskelligartede forsøg med formklippede træer og buske.
Haven rummer desuden en natursø på o. 200 m2 med en fin bestand af koi-karper ... i forbin-
delse med søen strømmer der en ca. 20 m lang kunstig bæk.
Havebesøg i Farum - se adressen i det udsendte nyhedsbrev.
Denne have har været under retablering igennem nogle år med omlægning af udvalgte havepartier efter japanske haveprincipper.
Arbejdet dermed har nu nået et stadium, hvor indehaverne gerne viser haven frem for ligesindede.
Her, som også i de to andre åbne haver, vil man kunne studere detaljer og indbyrdes diskutere såvel de æstetiske som de mere praktiske overvejelser,
man gør sig undervejs i processen for bedst muligt at kunne virkeliggøre sin drøm om en mangfoldig, og dog harmonisk, japansk inspireret have - her i Danmark.
Der er fri entré til haverne, og man er velkommen til at medbringe kage ad lib.
Link til Foreningen Japanske Haver
MIN FJERNE BARNDOMSBY
Foredrag ved Mette Holm tirsdag d. 14. september kl. 19 - 21 i Asia House,
India Kaj 16, 2100 København Ø. Bus 26 kører lige til døren.
Tegneserien, eller rettere: den grafiske roman "Min fjerne barndomsby" har fået begejstrede anmeldelser.
Oversætteren Mette Holm fortæller i sit foredrag om bogen og om dens forfatter Jiro Taniguchi.
Køb "Min fjerne barndomsby" med rabat
Medlemmer af Dansk-Japansk Selskab kan allerede nu købe bogen med 20% rabat hos Polyteknisk Boghandel. Følg dette link til forlagets bestillingsside:
Polyteknisk Boghandel
Husk at opgive medlemsnummer ved bestillingen.
BESØG EN JAPANSK INSPIRERET HAVE med THE HUS
Søndag d. 19. september kl. 12 - 16
Bemærk: Kun for medlemmer af Dansk-Japansk Selskab.
Havebesøg i Hjortespring pr. Herlev - se adressen i det udsendte nyhedsbrev.
Denne have kan beskrives som både "ældre" og "veletableret", som den nu omgiver familiens et-plans villa på alle fire sider, på skrånende terræn med fri udsigt
mod nord.
I den aflange forhave er der bl.a. et velbeplantet miniature bjerglandskab med rindende vand, som fylder en lille sø - langs passagen øst om huset en lille tør
have med mørke klippestykker og revet grus.
I den store have neden for villaen kan man fra månebeskuelsesterrassen nyde den fint anlagte the have med store trædesten og grønt bunddække, haveport, stenlamper,
tsukubai-anlæg samt selve the huset i baggrunden.
Der er beplantet med større og mindre også formklippede træer og buske, såvel taks, fyr og ahorn som rhododendron, azalea og buksbom m.m.
En vinkelformet "ventebænk" og låger og hegn af bambus og træ fuldender helhedsoplevelsen.
Tilmelding pr. e-mail. Se adressen i det udsendte nyhedsbrev - husk at oplyse medlemsnummer.
Der er fri entré til haven, og man er velkommen til at medbringe kage ad lib.
Link til Foreningen Japanske Haver
VALGET DER ÆNDREDE JAPAN - DEBAT AFTENEN d. 18. marts
Et meget interesseret og spørgelystent publikum gav efter paneldebatten udtryk for stor tilfredshed med arrangementet; der blev noteret indtryk som f.eks.:
Tankevækkende; igangsættende; nye vinkler på væsentlige områder; god diskussion/
meningsudveksling mellem paneldeltagerne; underholdende; energisk og levende styring af debatten ...
Tak til paneldeltagerne: Marie Højlund Roesgaard, Robert Madsen, Asger Røjle Christensen og Hans Peter Slente - og til debattens ordstyrer: Thomas Larsen.
E-NYT - ET SUPPLEMENT til DANSK-JAPANSK SELSKABs NYHEDSBREVE
Medlemmer af Dansk-Japansk Selskab kan nu få tilsendt information om kommende Japan-arrangementer i Danmark også via e-mail fra Selskabet.
Det trykte nyhedsbrev vil fortsat blive udsendt ca. fire gange om året.
Tilmelding til e-nyt sker ved henvendelse via e-mail til adressen, som er bekendtgjort i det udsendte Nyhedsbrev 2010/2 - Maj.
JAPAN BILLEDER - ORDRUPGAARD UDSTILLING i EFTERÅRET 2010
Med mere end 150 japanske træsnit vil udstillingen vise, hvordan japansk indflydelse ses også i museets egne værker af Manet, Degas, Morisot og Gauguin m.fl.
DANSK-JAPANSK SELSKABS BESTYRELSE
Formand: Karen Ejersbo Iversen
Viceformand: Tim Pallis
Sekretær: Philip Holm Kiesow
Kasserer: Lilli Krarup Edl
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Karen Bjerre, Louise Lerche-Lerchenborg, Marie Højlund Roesgaard, Yoshie Sakaguchi,
Jørgen Bennick, Mikkel Lotz Felter, Svend M. Hvass, Peter Martin Fogh, Henning Morgen & Torsten Olafsson (web-redaktør).
|
Dansk-Japansk Selskab • Esplanaden 50 • 1098 København K
Postgiro 8 06 86 15 • Danske Bank - reg. nr.: 1551 - konto nr.: 0008 068 615
|
|
|