総会
- Sōkai
GENERALFORSAMLING 2011
Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk-Japansk Selskab
Torsdag den 3. februar 2011 kl. 18.00
Sted: Sognegården, Hellerup Kirke, Margrethevej 7B, 2900 Hellerup.
Blot ca. 10 minutters gang fra Hellerup Station. Gode parkeringsmuligheder
ved Sognegården eller på de nærliggende sideveje. Garderobe er på eget ansvar.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af regnskab
4. Indkomne forslag
5. Kontingentfastlæggelse: Bestyrelsen foreslår uændret kontingent.
6. Valg til bestyrelsen. På valg er: Karen Bjerre, Jørgen Bennick, Mikkel Lotz Felter
og Svend M. Hvass, som er villige til genvalg.
Peter Martin Fogh, Louise Lerche-Lerchenborg og Tim Pallis genopstiller ikke.
Ikke på valg er: Karen Ejersbo Iversen, Lilli Krarup Edl, Yoshie Sakaguchi,
Marie Højlund Roesgaard, Henning Morgen, Torsten Olafsson og Philip Holm Kiesow.
7. Valg af revisorer
8. Valg af revisorsuppleanter
9. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.
Generalforsamlingen efterfølges af lotteri, og fra kl. 19 underholdningsindslag samt japansk middag leveret af Restaurant Tokyo, København.
Menuen for middagen i Hellerup Kirkes Sognegård er:
Maku-no-uchi bentō
幕の内弁当 med 7-8 stk. fisk, kød, grøntsager & ris
+ anretning med 5 stk. Sushi
寿司
Prisen for ovenstående middag er 200 kr. pr. person. Herudover vil Selskabet byde hver deltagende person på 1-2 glas vin samt vand, der betales af Selskabet.
Tilmelding skal ske ved indbetaling af beløbet senest onsdag den 26. januar på girokonto
8 06 86 15 eller bankkonto 1551 - 0008 068 615.
Oplys venligst navn og medlemsnummer (står på kuverten med det udsendte nyhedsbrev).
Tilmeldingen er bindende, og det indbetalte beløb kan ikke refunderes.
Det vil være muligt at købe én, måske flere, danske bøger om japansk kultur til fordelagtig pris.
Bestyrelsen håber at se rigtigt mange af Selskabets medlemmer til både generalforsamlingen og den efterfølgende middag.
ARRANGEMENTER
29. januar 2011:
TAIKO TROMME WORKSHOP i SEIDOKAN JAPAN CENTER
Deltagelse i arrangementet er forbeholdt medlemmer af Dansk-Japansk Selskab.
Taiko tromme workshop ved Sophie Plougmann & Peter Fogh
Lørdag den 29. januar 2011 kl. 12-14
Seidokan Japan Center, Valbygårdsvej 36A - over gården, 2500 Valby
Transport: Kun 5 minutters gang fra Toftegårds Plads og Valby Station.
Bemærk: Taiko workshoppen er nu fuldt tegnet.
REJSE til JAPAN?
Få tips og gode idéer fra bestyrelsesmedlemmer i Dansk-Japansk Selskab
Onsdag d. 23. marts kl. 19-21
Bethesda, Billedsalen, Israels Plads, Rømersgade 17, 1362 København K
Der er kun få minutters gang fra Nørreport Station.
Hør om yndlingsstederne, den smarte måde at komme omkring på, hvordan man får de gode oplevelser, hvordan man kan få budgettet til at passe og meget andet.
Bestyrelsesmedlemmer fra Selskabet deler ud af deres erfaringer. Kom og bliv inspireret til drømmerejsen. Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål.
JAPANS ARKITEKTUR fra TIDERNES MORGEN til I DAG
Foredrag ved arkitekten Svend M. Hvass
Tirsdag d. 12. april kl. 19-21
Bethesda, Billedsalen, Israels Plads, Rømersgade 17, 1362 København K
Der er kun få minutters gang fra Nørreport Station.
Svend M. Hvass vil gennemgå udviklingen i - og væsentlige værker - fra den japanske arkitekturhistorie, fra de tidligste helligdomme til de nyeste projekter
af nutidens stjerne-arkitekter.
Via lysbilleder sammenstillet, så der hele tiden vises noget nyt og noget gammelt overfor hinanden, illustreres en række bygværker,
såvel de højest skattede nationale ‘klenodier’ som mindre velkendte, men nok så interessante anlæg, samtidig med at de vigtigste træk ved og elementer i den japanske byggetradition fremhæves.
Øvrige Japan-relaterede arrangementer
- læs mere her på hjemmesiden under "arrangementer".
Kunstudstilling i Portalens Galleri: “Japanese Harmony”
Værker af Yuko Takada Keller og Miyabi Katayama
Portalens Galleri, Portalen 1, 2670 Greve
Udstillingen kan ses frem til søndag d. 20. februar 2011.
Åbningstider: Torsdag - fredag kl. 14 - 17. Lørdag kl. 13 - 17. Søndag kl. 11 - 15.
Mandag, tirsdag og onsdag lukket.
"Fløjten uden huller" - et foredrag om bambusfløjten shakuhachi
ved musikeren Torsten Olafsson
Onsdag d. 19. januar 2011 kl. 17.30 på Ordrupgaard, 2920 Charlottenlund
Et foredrag med musik om bambusfløjten shakuhachi, Zen munken Fuke’s filosofiske eftermæle, de buddhistiske tiggere uden ansigt, og Suizen - den “blæsende meditation”.
Foredraget vil ikke mindst kaste kritisk lys på de herskende, populære myter om traditionens oprindelse, ideologi og praksis:
Hvad er mon "sandt" - hvad er i virkeligheden "det pure opspind"?
Læs mere / tilmelding hér: www.ordrupgaard.dk
Torsten Olafssons website: www.torstenolafsson.dk
Koncert for Koto og Shakuhachi
med Eriko Kumazawa, koto, og Hiroshi Yonezawa, shakuhachi,
samt Yuka Ichikawa, klaver, og Wladyslaw Marchwinsky, violin, i en del af koncerten.
Tirsdag d. 25. januar 2011 kl. 20
i Portalens Galleri, Portalen 1, 2670 Greve. Gratis entré.
E-NYT - ET SUPPLEMENT til DANSK-JAPANSK SELSKABs NYHEDSBREVE
Medlemmer af Dansk-Japansk Selskab kan nu få tilsendt information om kommende Japan-arrangementer i Danmark også via e-mail fra Selskabet.
Det trykte nyhedsbrev vil fortsat blive udsendt ca. fire gange om året.
Tilmelding til e-nyt sker ved henvendelse via e-mail til adressen, som er bekendtgjort i det udsendte Nyhedsbrev 2011/1 - Januar .
DANSK-JAPANSK SELSKABS BESTYRELSE
Formand: Karen Ejersbo Iversen
Viceformand: Tim Pallis
Sekretær: Philip Holm Kiesow
Kasserer: Lilli Krarup Edl
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Karen Bjerre, Louise Lerche-Lerchenborg, Marie Højlund Roesgaard, Yoshie Sakaguchi,
Jørgen Bennick, Mikkel Lotz Felter, Svend M. Hvass, Peter Martin Fogh, Henning Morgen & Torsten Olafsson (web-redaktør).
|
Dansk-Japansk Selskab • Esplanaden 50 • 1098 København K
Postgiro 8 06 86 15 • Danske Bank - reg. nr.: 1551 - konto nr.: 0008 068 615
|
|
|