30. august:
NÅR NATUREN HERSKER - en aften med fortællinger fra Japan
- ved fortæller Hans Laurens
Tirsdag d. 30. august kl. 19-21 i Asia House
India Kaj 16, 2100 København Ø. Bus 26 kører lige til døren.
Fire personer bliver overrasket af et frygteligt
uvejr og må søge ly i et gammelt tempel på
toppen af et bjerg. Udenfor rusker vinden,
så det knager og brager i det gamle hus. Det
føles som om vinden kaster al sin vrede på
netop dem. De fire personer kan intet gøre
andet end at vente, til stormen lægger sig og
håbe på det bedste. De begynder at snakke om uvejret og de uforudsigelige naturkræfter i Japan. Det inspirerer til historier om den japanske natur.
Nogle beretninger er gamle og handler om mystiske voldsomme ildebrande, pludselige kæmpebølger og rasende vulkanudbrud, mens andre historier er selvoplevede.
Pointen i alle historierne er, at i Japan er det til syvende og sidst naturen, som bestemmer.
Med udgangspunkt i jordskælvs- og tsunamikatastrofen i Japan vil historiefortælleren Hans Laursens fortællinger illustrere, hvordan naturen altid har været et vigtigt element i japansk kultur.
Hans Laurens er oprindelig er uddannet arkitekt med speciale i japanske arkitektur men arbejder nu primært med formidlingen af den levende historie.
14. september
MAERSK i JAPAN
Onsdag d. 14. september kl. 19-21
Esplanaden 50, 1098 København K
Vi mødes i receptionen.
A.P. Møller - Mærsk har haft forbindelse til Japan siden 1924 og oprettede sit første kontor i landet i 1948. Få en introduktion til A.P. Møller - Mærsk i dag og
en orientering om selskabets aktiviteter i Japan siden starten.
Aftenen afsluttes med et besøg på A.P. Møller Mærsk Museet, som normalt kun er åbent for internt brug.
Max. antal deltagere: 35. Tilmelding pr. email efter “først-til-mølle”-princippet - mail adressen kan ses i det trykte nyhedsbrev.
Øvrige Japan-relaterede arrangementer
JAPANSK FESTIVAL i VALBY
Lørdag d. 27. august kl. 10-17
Seidokan, Trekronergade 92, Valby
Seidokan holder for 7. gang Japan Festival. I samarbejde med BudoXperten bliver dette års festival afholdt i BudoXpertens flotte gårdhave.
Der er gratis adgang.
Kom og gå i de små gader, hvor du kan opleve over 20 forskellige japanske temaer.
Der er gratis adgang.
Læs mere på Seidokan
K.U.K.S. International Galla Festival of National Fare
K.U.K.S. (Komitéen for Udlandsforeningers Kulturelle Samvirke) afholder i år igen International Galla Festival of National Fare på Københavns Rådhus
den 21. oktober kl. 19.30.
Se mere på K.U.K.S.
Det er normalt en festlig og fornøjelig aften med rigtig god mad. Dansk-Japansk Selskab har 12 adgangskort.
De kan fås for 135 kr. pr. stk. ved at sende en mail til Dansk-Japansk Selskab. Mail adressen kan ses i det trykte nyhedsbrev.
Hjælp ved besøg af tsunami- og jordskælvsramte børn
Omkring 16 japanske skolebørn fra en af de værste tsunami- og jordskælvsramte byer i Japan kommer til Fredensborg Kommune i uge 38 i år.
De japanske børn indkvarteres hos værtsfamilier med jævnaldrende børn i Fredensborg.
Børnene kommer fra byen Higashi Matsushima, der blev ramt af en 10 meter høj tsunami – kort efter det voldsomme jordskælv i marts måned i år.
Tusinder omkom og mange børn blev enten forældreløse eller stod uden tag over hovedet.
Bag invitationen fra Fredensborg Kommune ligger der et ønske om at give børnene en positiv oplevelse midt i en ellers kaotisk periode af deres liv.
Har du lyst til at være med til at give børnene en god oplevelse, og behersker du det japanske og danske sprog?
Så kontakt Susanne Bremer fra Fredensborg Kommune på Tlf.: 72 56 22 92 eller pr. mail: Susanne Bremer
E-NYT - ET SUPPLEMENT til DANSK-JAPANSK SELSKABs NYHEDSBREVE
Medlemmer af Dansk-Japansk Selskab kan nu få tilsendt information om kommende Japan-arrangementer i Danmark også via e-mail fra Selskabet.
Det trykte nyhedsbrev vil fortsat blive udsendt ca. fire gange om året.
Tilmelding til e-nyt sker ved henvendelse via e-mail til adressen, som er bekendtgjort i det udsendte Nyhedsbrev 2011/3 - August.
DANSK-JAPANSK SELSKABs BESTYRELSE
Formand: Karen Ejersbo Iversen
Viceformand: Jørgen Bennick
Sekretær: Philip Holm Kiesow
Kasserer: Lilli Krarup Edl
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Karen Bjerre, Karen Krogh Fanøe, Marie Højlund Roesgaard, Yoshie Sakaguchi,
Mikkel Lotz Felter, Svend M. Hvass, Henning Morgen & Torsten Olafsson (web-redaktør).
|
Dansk-Japansk Selskab • Esplanaden 50 • 1098 København K
Postgiro 8 06 86 15 • Danske Bank - reg. nr.: 1551 - konto nr.: 0008 068 615
|
|
|