| home | nyhedsbrev | arrangementer | fotogalleri | annoncer | links | kontakt

Nyhedsbrev April 2005


print

Nyhedsbreve - arkiv



FOREDRAG
JAPANESE DESIGNERS IN PARIS FASHION

Professor Yuniya Kawamura, Fashion Institute of Technology (FIT), New York.
Tirsdag den 19. april kl. 19 på Danmarks Designskole,
Strandboulevarden 47, Lokale B212, 2100 København Ø

Foredraget er på engelsk og arrangeres i samarbejde med Danmarks Designskole.

Professor Kawamura vil tage udgangspunkt i de designmæssige karakteristika hos de japanske designere som f.eks. Kenzo, Yohji Yamamoto og Rei Kawakubo. Disse har alle været meget succesfulde i pariser moden, hvor de har en helt unik position. De er ikke-vestlige outsider designere, der alligevel er anerkendte i det franske modesystem.

Yuniya Kawamura har en Ph.D. i sociologi fra Colombia Universitet, og er uddannet i modedesign på Bunka School of Fashion i Tokyo og på Fashion Instiute of Technology i New York. Hun har skrevet bogen ”The Japanese Revolution in Paris Fashion” (Berg 2004) and “Fashion-ology: An Introduction to Fashion Studies” (Berg 2004), both in English, and “Pari No Shikumi [The Internal Structure of Paris]” (Nihon Keizai Shinbun 2004) in Japanese.


Shamisen koncert den 29. april



Besøg i to japanske haver i Herlev


Lørdag den 28. maj 2005 kl. 13:30.
Mødested: Ørslevvej 8A i Herlev hos Helle og Jørgen Lund

Medlemmerne inviteres hermed til at besøge to meget forskellige japanske haver i Herlev hos henholdsvis Jørgen Lund og Preben Kastrup, der begge er aktive i "Foreningen Japansk Inspirerede Haver", og som vil fortælle om deres havers tilblivelse og indretning.

Vi mødes på Ørslevvej 8A i Herlev hos Helle og Jørgen Lund. Deres japanske tehave er tegnet af Erik Løfquist og anlagt gennem de sidste ni år. I den indre tehave er opført et japanske tehus samt et såkaldt tsukubai-anlæg. I den ydre tehave findes en vinkel-ventebænk, og den indre og ydre tehave er adskilt af låger og hegn. Resten af haven er japansk inspireret i forskellige afsnit. Om muligt, vil temesteren Søren Bisgaard komme til stede og fortælle om tehuses brug i Japan.

Fra tehaven går turen videre til Preben og Lena Kastrups japanske have i tilknytning til et enderækkehus i Borgerdiget 73C i nærheden. Her vil vi besøge en lille, intim japansk have på i alt 120 m2, som er formet og udviklet gennem de sidste 12 år. Forhaven er designet som en japansk tør landskabshave med enkelte store sten og få grønne vækster. For at komme ind i hovedhaven skal man først passere en mindre, aflukket port, som fører ind til bonsaihaven, og via en såkaldt nobedan føres man gennem en større tehusport videre til inderhaven. Inderhaven er udformet som en lille vandringshave med mange af tehavens elementer, såsom ventebænk, trædestier, tsukubai, stenlanterner m.m. Centralt i haven ligger en mindre koi-dam med vandfald, bakker og bro. Haven har flere store klippede træer, bl.a. en 2 meter høj japansk taks.


Kørselsvejledning til Jørgen Lund, Ørslevvej 8A, 2730 Herlev:
I Herlev køres af ad Klausdalsbrovej. Drej ned ad Gammelgårdsvej. Ørslevej kommer som den første rigtige vej til venstre efter vejindsnævringen.

Da det tager en halv time at gå fra Jørgen Lunds til Preben Kastrups have, beder vi venligst de medlemmer som kører i egen bil om på denne strækning at medtage nogle af dem, der har benyttet offentlige transportmidler til Herlev.

Preben Kastrup er formand for Foreningen Japansk inspirerede Have.
Jørgen Lund er medlem af Foreningens bestyrelse.
Læs mere på foreningens hjemmeside: www.niwa.dk





Til inspiration:

Koldinghus har en særudstilling om Japan:
Japan – kultur og kunst i Edo-perioden (1603-1867)
En blomstringstid under shogunens herredømme
20. august - 8. januar 2006

2005 EU-Japan Year of People-to-People Exchanges
Information om arrangementerne I hele Danmark findes på Den Japanske Ambassades hjemmeside: www.dk.emb-japan.go.jp. Siden opdateres løbende.


EXPO 2005 AICHI JAPAN

Det er nok de færreste, der har mulighed for at besøge den store EXPO 2005 udstilling i Aichi, Japan. Men udstillingens hjemmesider giver et flot kig til nogle af de mange aktiviteter på udstillingen. Udstillingen foregår i de tre byer Seto, Nagakute og i Toyota i Aichi prefecture. Temaet er ”Naturens visdom”.
Udstillingens hjemmeside: www.expo2005.or.jp
De nordiske landes hjemmeside: www.nordicatexpo2005.org


Præsentation af det nye medlem af bestyrelsen:
Lilli Krarup Edl, der i nogle år har fungeret som kasserer for Dansk-Japansk selskab, blev på selskabets generalforsamling i februar valgt ind i bestyrelsen.

Lilli er tidligere fuldmægtig på Nationalmuséet ved etnografisk samling, herunder Japan.


SAS til Tokyo
Kun for medlemmer af Dansk - Japansk Selskab
       
Betingelser Lavsæson Mellemsæson Højsæson
Pris Inkl. Skatter * 6,385 6,745 7,195
Pris Børn 2-15 år inkl. Skatter * 4,400 4,530 4,950
Pris Børn 0-2 år inkl. Skatter * 640 680 720
Lavsæson 06 jan 05 - 28 mar 05 / 29 apr 05 - 15 jun 05
Mellemsæson 30 sep 05 - 08 dec 05
Højsæson 29 mar 05 - 28 apr 05 / 16 jun 05 - 29 sep 05
09 dec 05 - 06 jan 06
Minimum 10 dage / maximum 1 måned Bagage 30 Kg.
Bestilling: 21 dage før afrejse Udstedelse: 21 dage før afrejse
Kvittering for betalt kontingent, skal fremvises ved bestilling.
Indenrigs tilslutning DK DKK 600 t/r Inkl. Skatter
Refundering ikke muligt Hjemrejse kan ændres èn gang mod $ 100
* Priserne er med forbehold for ændringer, som følge af stigninger i
brandstofpriser samt prisstigninger, udstedt af SAS.
For reservation og nærmere information, kontakt:
Net Travel Service A/S - Vestervoldgade 94 - 1552 København V
33454000 - www.japanspecialisten.dk - info@japanspecialisten.dk



Dansk-Japansk Selskabs bestyrelse:
Formand Erik Stokholm, næstformand Karen Bjerre, sekretær Karen Ejersbo Iversen, kasserer Lilli Krarup.
Øvrige medlemmer: Jørgen Bennick, Jan Buhl, Lise Lundbæk, Jeff Friedman, Joan Hornby, Louise Lerche-Lerchenborg, Tim Pallis og Yoshie Sakaguchi.
Dansk-Japansk Selskab
Esplanaden 50, 1263 København K.
e-mail: kontakt@dansk-japanskselskab.dk
Giro 8 06 86 15
www.dansk-japanskselskab.dk
Dansk-Japansk Selskab • Esplanaden 50 • 1098 København K
Postgiro 8 06 86 15 • Danske Bank - reg. nr.: 1551 - konto nr.: 0008 068 615