Inspireret af et mindeværdigt besøg i Japan i 2019 og en længsel efter forandring, gik jeg under den første coronasommer i gang med at lære japansk. Jeg havde længe været fascineret af japansk kultur, men tidligere kun set landet som en feriedestination. Med udsigten til masser af tid i karantæne var det et oplagt eventyr at kaste sig ud i.
Da min uddannelse igen åbnede for praktik i 2023, ansøgte jeg om en plads på Danmarks ambassade i Tokyo. Det førte til et halvt års ophold i handelsafdelingen fra samme efterår. Et ophold, der blev fuldkommen uforglemmeligt.
Efterhånden som hverdagen i Tokyo skred frem, voksede min længsel efter naturen. Derfor besluttede jeg mig til sammen med de andre praktikanter at bestige Fuji i august. Bjerget, som på japansk kaldes "Fujisan”, er med sine 3776 meter Japans højeste punkt. Jeg havde hørt om den betagende tur opad, og nu ville jeg opleve den selv.
Fuji kan bestiges ad flere ruter, der alle er inddelt i stationer, typisk fra den første til den tiende. Station fem er det sted på bjerget, hvor mange starter deres vandring, fordi det er let at komme til med bus eller bil, og fordi det er her, ”det sjove” begynder. Derudover har femte station butikker, toiletter og ofte en besøgsfacilitet, hvor man kan akklimatisere sig, inden opstigningen for alvor begynder. Så selvom man taler om ni stationer oven for bjergets fod, er femte station altså en slags “midtvejspunkt”, hvor de fleste starter og også vender tilbage for at afslutte turen.
Da min uddannelse igen åbnede for praktik i 2023, ansøgte jeg om en plads på Danmarks ambassade i Tokyo. Det førte til et halvt års ophold i handelsafdelingen fra samme efterår. Et ophold, der blev fuldkommen uforglemmeligt.
Efterhånden som hverdagen i Tokyo skred frem, voksede min længsel efter naturen. Derfor besluttede jeg mig til sammen med de andre praktikanter at bestige Fuji i august. Bjerget, som på japansk kaldes "Fujisan”, er med sine 3776 meter Japans højeste punkt. Jeg havde hørt om den betagende tur opad, og nu ville jeg opleve den selv.
Fuji kan bestiges ad flere ruter, der alle er inddelt i stationer, typisk fra den første til den tiende. Station fem er det sted på bjerget, hvor mange starter deres vandring, fordi det er let at komme til med bus eller bil, og fordi det er her, ”det sjove” begynder. Derudover har femte station butikker, toiletter og ofte en besøgsfacilitet, hvor man kan akklimatisere sig, inden opstigningen for alvor begynder. Så selvom man taler om ni stationer oven for bjergets fod, er femte station altså en slags “midtvejspunkt”, hvor de fleste starter og også vender tilbage for at afslutte turen.
Fujisan i al sin pragt
Da jeg ankom til femte station, købte jeg en særlig vandrestav. På vejen op kan man få afsat brændemærker forskellige steder på den som bevis på, at man har tilbagelagt specifikke etaper eller passeret “stationer”. Disse små brændemærker er både en souvenir og en måde at dokumentere ens rejse op ad bjerget på.
Stien bliver hurtigt mere stenet og stejl
I starten minder stien mest om en skovsti. Luften er varm og fugtig, men gradvist bliver det køligere, og ruten skifter fra jordstier til mere barske, stenede områder. Undervejs mødte jeg japanere i alle aldre, og jeg blev overrasket over, hvor mange ældre der tog turen til trods for det krævende terræn.
Ved omkring 3000 meters højde blev det sværere at trække vejret, og samtalerne tyndede ud. Jeg overnattede i en simpel bjerghytte, hvor vi sov på måtter i et sovesalslignende rum. Efter en kort, men solid aftensmad faldt jeg hurtigt i søvn af ren og skær udmattelse.
Næste morgen stod jeg tidligt op i knitrende kulde for at se solopgangen. Mange går helt til toppen for at se solen bryde horisonten, men jeg nød først roen ved hytten, inden jeg fortsatte min opstigning.
Ved omkring 3000 meters højde blev det sværere at trække vejret, og samtalerne tyndede ud. Jeg overnattede i en simpel bjerghytte, hvor vi sov på måtter i et sovesalslignende rum. Efter en kort, men solid aftensmad faldt jeg hurtigt i søvn af ren og skær udmattelse.
Næste morgen stod jeg tidligt op i knitrende kulde for at se solopgangen. Mange går helt til toppen for at se solen bryde horisonten, men jeg nød først roen ved hytten, inden jeg fortsatte min opstigning.
Solopgang, hvor skyerne farves lyserøde og orange, set fra bjerghytten
Om eftermiddagen nåede jeg omsider toppen. Selvom himlen var let overskyet, var udsigten stadig storslået. Jeg blev noget forundret, da jeg pludselig fik øje på en drikkevareautomat. Selv heroppe, på Japans højeste punkt, var bekvemmeligheden i fokus.
Efter at have hvilet et par timer for at nyde udsigten og samle kræfter, påbegyndte jeg nedstigningen. Her var vandrestaven ikke helt nok som støtte, da stien var et ensformigt zigzag, der belastede læggene betydeligt. Turen føltes næsten meditativ, indtil jeg igen nærmede mig mit udgangspunkt og nu slutpunkt, nemlig den femte station.
Jeg havde fået en oplevelse for livet, som jeg gerne ville videregive på en mere håndgribelig måde end blot at fortælle om den, og det var heldigvis muligt, for i kiosken kunne jeg købe en dåse med den forfriskende Fuji-luft. Den kan jeg nu dele med andre og dermed give dem en lille bid af oplevelsen.
Efter at have hvilet et par timer for at nyde udsigten og samle kræfter, påbegyndte jeg nedstigningen. Her var vandrestaven ikke helt nok som støtte, da stien var et ensformigt zigzag, der belastede læggene betydeligt. Turen føltes næsten meditativ, indtil jeg igen nærmede mig mit udgangspunkt og nu slutpunkt, nemlig den femte station.
Jeg havde fået en oplevelse for livet, som jeg gerne ville videregive på en mere håndgribelig måde end blot at fortælle om den, og det var heldigvis muligt, for i kiosken kunne jeg købe en dåse med den forfriskende Fuji-luft. Den kan jeg nu dele med andre og dermed give dem en lille bid af oplevelsen.
Dåse med frisk Fuji-luft, som kan købes ved femte station
Korte anbefalinger til bestigning af Mt. Fuji
- Tjek sæsonen: Klatresæsonen ligger typisk fra juli til september. Undersøg vejrudsigten grundigt for at undgå at skulle pakke unødvendigt udstyr.
- Forbered dig: Træn konditionen og pak tøj i lag. På de lettere ruter kan man som regel købe drikkevarer og snacks undervejs, så man behøver ikke en stor termodunk. Dog forventes det, at man tager sit skrald med ned fra bjerget.
- Vælg rute: Der er fire hovedruter. Undersøg på forhånd, hvilken der passer bedst til din erfaring og dit temperament.
- Respektér miljøet: Følg de afmærkede stier, lad være med at smide affald og betal det lille miljøbidrag, som hjælper med at vedligeholde bjerget.
Oliver Nyrop Weeks
- Stud.polit.
- Japan- og manga-entusiast
- Tidligere praktikant ved den danske ambassade i Tokyo
Ovenstående blogindlæg er et udtryk for skribentens egen holdning og repræsenterer ikke nødvendigvis Dansk-Japansk Selskabs standpunkter.
RSS-feed