Der er mange myter om japanske universistetsstuderende. Blandt andet, at universitetstiden bliver set som en pause, inden arbejdslivet begynder, og at unge japanere ikke har holdninger. Men det er for unuanceret, mener Lauritz Korfix Schultz, der siden 2020 har undervist i dansk i Japan
Gennem mit arbejde som lektor i dansk på University of Osaka har jeg siden 2020 undervist hundredvis af unge japanere, der naturligvis er lige så forskellige, som danske unge er det. Selvom mine studerende ikke nødvendigvis repræsenterer hele Japans ungdom, passer de ikke helt på de fordomme, der ofte er om japanske studerende.
Gennem mit arbejde som lektor i dansk på University of Osaka har jeg siden 2020 undervist hundredvis af unge japanere, der naturligvis er lige så forskellige, som danske unge er det. Selvom mine studerende ikke nødvendigvis repræsenterer hele Japans ungdom, passer de ikke helt på de fordomme, der ofte er om japanske studerende.
Der starter 20 nye danskstuderende på University of Osaka hvert år
Unge japanere lærer hurtigt gruppearbejde, selvom de ikke er vant til det
Det lyder tit, at japanske universitetsstuderende er dovne, så snart de er kommet ind på et prestigefyldt universitet, fordi de er sikret et godt job bare ved at vifte med eksamensbeviset fra det eftertragtede universitet (som University of Osaka i den grad er). Det er dog en sandhed med modifikationer. Mine studerende har alle gennemgået en krævende optagelsesprøve, hvor flid og disciplin er afgørende. At komme ind på University of Osaka er et eftertragtet nåleøje at slippe igennem. Denne flid og disciplin tager de fleste med sig i deres studier og deres hverdag. Det betyder dog heller ikke, at de ikke er i stand til at tilpasse sig den undervisning, som jeg er garant for, og som de fleste undervisere praktiserer i Danmark. Nemlig en mere åben dialog- og problembaseret undervisning. De unge japanere lærer således hurtigt at arbejde i grupper og deltage i projektarbejde, når de først forstår, hvad der forventes af dem.
Men selvom mine japanske studerende hurtigt tilpasser sig gruppearbejde, oplever jeg, at de har nogle udfordringer i større diskussioner i plenum, hvilket ofte skyldes kulturelle forskelle, og det kan man ikke fortænke dem i, for den japanske grundskole og gymnasium træner dem ikke i den slags. I Japan lægges der dertil stor vægt på at bevare harmonien i gruppen, og derfor kan det føles svært at udfordre lærerens holdninger eller diskutere åbent i store grupper, som vi kender det fra det danske uddannelsessystem. Det er ikke et udtryk for manglende interesse, men snarere en respekt for, at balancen i gruppen ikke må forstyrres. På trods af denne tilbageholdenhed er det tydeligt, at de studerende har stærke meninger og en dyb interesse for forskellige samfundsproblematikker.
Japanske studerende er engagerede og kritiske i mindre grupper
Så selvom mine japanske studerende ofte holder sig tilbage i større diskussioner, er de langt fra tilbageholdende, når de føler sig trygge. Det er således en myte, at japanske unge ikke har meninger om dette og hint. Jeg har mange gange oplevet, at de studerende opsøger mig efter timerne for at dele tanker, de har gjort sig, men som de ikke har turdet udtrykke i plenum. Meninger drøftes også ofte i mindre grupper. De er for eksempel kritiske over for samfundsmæssige normer og love, som de mener burde ændres, som fx loven om, at man kun kan have et efternavn ved ægteskab, eller virksomheders krav om for lange arbejdsdage. De er også opmærksomme på skæv kønsbalance og de udfordringer, der stadig er med henblik på homoseksuelles rettigheder. Japan er nemlig fortsat på mange måder et grundkonservativt og meget lidt forandringsvilligt land, så forandringer kræver mange års modning og sker ikke så tjept som i Danmark.
Så lad der ikke være tvivl om, at rigtig mange japanske studerende har stærke værdier og ønsker at skabe forandringer i samfundet, de gør det bare ikke på samme åbne måde som danske unge gør det ved at melde sig ind i ungdomspartier. De unge japanere er langt mere progressive end mange af deres ældre medborgere, og deres evne til at reflektere over samfundets strukturer er bemærkelsesværdig og står i stor kontrast til det billede, der ofte tegnes af japanske studerende som robotter, der altid følger hinanden.
Unge japanere lærer hurtigt gruppearbejde, selvom de ikke er vant til det
Det lyder tit, at japanske universitetsstuderende er dovne, så snart de er kommet ind på et prestigefyldt universitet, fordi de er sikret et godt job bare ved at vifte med eksamensbeviset fra det eftertragtede universitet (som University of Osaka i den grad er). Det er dog en sandhed med modifikationer. Mine studerende har alle gennemgået en krævende optagelsesprøve, hvor flid og disciplin er afgørende. At komme ind på University of Osaka er et eftertragtet nåleøje at slippe igennem. Denne flid og disciplin tager de fleste med sig i deres studier og deres hverdag. Det betyder dog heller ikke, at de ikke er i stand til at tilpasse sig den undervisning, som jeg er garant for, og som de fleste undervisere praktiserer i Danmark. Nemlig en mere åben dialog- og problembaseret undervisning. De unge japanere lærer således hurtigt at arbejde i grupper og deltage i projektarbejde, når de først forstår, hvad der forventes af dem.
Men selvom mine japanske studerende hurtigt tilpasser sig gruppearbejde, oplever jeg, at de har nogle udfordringer i større diskussioner i plenum, hvilket ofte skyldes kulturelle forskelle, og det kan man ikke fortænke dem i, for den japanske grundskole og gymnasium træner dem ikke i den slags. I Japan lægges der dertil stor vægt på at bevare harmonien i gruppen, og derfor kan det føles svært at udfordre lærerens holdninger eller diskutere åbent i store grupper, som vi kender det fra det danske uddannelsessystem. Det er ikke et udtryk for manglende interesse, men snarere en respekt for, at balancen i gruppen ikke må forstyrres. På trods af denne tilbageholdenhed er det tydeligt, at de studerende har stærke meninger og en dyb interesse for forskellige samfundsproblematikker.
Japanske studerende er engagerede og kritiske i mindre grupper
Så selvom mine japanske studerende ofte holder sig tilbage i større diskussioner, er de langt fra tilbageholdende, når de føler sig trygge. Det er således en myte, at japanske unge ikke har meninger om dette og hint. Jeg har mange gange oplevet, at de studerende opsøger mig efter timerne for at dele tanker, de har gjort sig, men som de ikke har turdet udtrykke i plenum. Meninger drøftes også ofte i mindre grupper. De er for eksempel kritiske over for samfundsmæssige normer og love, som de mener burde ændres, som fx loven om, at man kun kan have et efternavn ved ægteskab, eller virksomheders krav om for lange arbejdsdage. De er også opmærksomme på skæv kønsbalance og de udfordringer, der stadig er med henblik på homoseksuelles rettigheder. Japan er nemlig fortsat på mange måder et grundkonservativt og meget lidt forandringsvilligt land, så forandringer kræver mange års modning og sker ikke så tjept som i Danmark.
Så lad der ikke være tvivl om, at rigtig mange japanske studerende har stærke værdier og ønsker at skabe forandringer i samfundet, de gør det bare ikke på samme åbne måde som danske unge gør det ved at melde sig ind i ungdomspartier. De unge japanere er langt mere progressive end mange af deres ældre medborgere, og deres evne til at reflektere over samfundets strukturer er bemærkelsesværdig og står i stor kontrast til det billede, der ofte tegnes af japanske studerende som robotter, der altid følger hinanden.
|
|
|
Lauritz Korfix Schultz
- Cand.mag. i dansk og historie
- Uddannet fra Roskilde Universitet
- Lektor i dansk på Osaka Universitet, Japan
- Ph.d.-studerende på Europa-Universität Flensburg i Tyskland
- Skriver freelance om Japan og Asien for en række danske medier
- Holder foredrag om Japan for danske turister
- Japansk gift og far til en søn
Ovenstående blogindlæg er et udtryk for skribentens egen holdning og repræsenterer ikke nødvendigvis Dansk-Japansk Selskabs standpunkter
RSS-feed