To danske kajakroere fortæller om mødet med den japanske kultur under De Olympiske Lege i Tokyo i 2021. Et OL, som var præget af Covid 19 pandemi og restriktioner. Et særligt indtryk gjorde den gæstfrihed og varme, de blev mødt med i det lille lokalsamfund, hvor de var indkvarteret
At deltage i et OL er en stor drøm for mange atleter og meget få forundt. Det er en kulmination på mange års hårdt arbejde, en pakke fyldt med sportslig forløsning og et møde med atleter fra forskellige sportsgrene fra hele verden. Det er et kæmpe stort set-up, der sprænger rammerne for, hvad man tidligere har oplevet. Et OL i Japan var samtidig en forhåbning om nye kulturelle oplevelser med alt, hvad Japan og det japanske folk har at byde på. Corona pandemien kunne i første omgang spænde ben for dette møde, men det skete heldigvis ikke.
Japanernes engagement og disciplin samt et års tilvænning til Covid gjorde, at lang ventetid i lufthavnen ved ankomst, daglige Covid tests og udgangsforbud var blevet en rutine, som ikke ødelagde det gode humør. Fra Tokyo lufthavn kørte vi knap 300 km nord til Nihonmatsu i Fukushima Præfekturet, hvor vi skulle tilbringe to uger, inden konkurrencerne startede. Det havde været et stort fokuspunkt for vores daværende sportschef, at nu hvor vi ikke kunne tage ud og opleve lokalsamfundet, så måtte lokalsamfundet komme til os.
Det kom til udtryk allerede ved ankomsten. Uden for det fine hus, vi skulle bo i, blev vi mødt af folk fra byen iført smukke kostumer og med store bannere. Vi blev introduceret til Japanske skikke, og især på madfronten var der en tilpasningsperiode, da vi normalt ikke spiser ris og fisk til morgenmad. Men hele holdet på det lille hostel var meget imødekommende og opmærksomme på vores behov, og hurtigt blev der indkøbt yoghurt og müesli.
Sproget var også noget af en udfordring, så kommunikationen foregik primært gennem vores søde tolk/guide. På væggene blev engelsk– japansk oversatte ord hængt op, så vi selv kunne sige ”konnichiwa” (hej), ”arigato” (tak), ”oishikatta” (det smagte godt) og ”oyasuminasai” (god nat) til det søde personale omkring os.
Ind imellem træningpassene blev der arrangeret aktiviteter, hvor der blandt andet kom en lokal skolelærerinde ud og underviste i kalligrafi. Derudover lærte vi at lave sushi og folde origami.
Japanernes engagement og disciplin samt et års tilvænning til Covid gjorde, at lang ventetid i lufthavnen ved ankomst, daglige Covid tests og udgangsforbud var blevet en rutine, som ikke ødelagde det gode humør. Fra Tokyo lufthavn kørte vi knap 300 km nord til Nihonmatsu i Fukushima Præfekturet, hvor vi skulle tilbringe to uger, inden konkurrencerne startede. Det havde været et stort fokuspunkt for vores daværende sportschef, at nu hvor vi ikke kunne tage ud og opleve lokalsamfundet, så måtte lokalsamfundet komme til os.
Det kom til udtryk allerede ved ankomsten. Uden for det fine hus, vi skulle bo i, blev vi mødt af folk fra byen iført smukke kostumer og med store bannere. Vi blev introduceret til Japanske skikke, og især på madfronten var der en tilpasningsperiode, da vi normalt ikke spiser ris og fisk til morgenmad. Men hele holdet på det lille hostel var meget imødekommende og opmærksomme på vores behov, og hurtigt blev der indkøbt yoghurt og müesli.
Sproget var også noget af en udfordring, så kommunikationen foregik primært gennem vores søde tolk/guide. På væggene blev engelsk– japansk oversatte ord hængt op, så vi selv kunne sige ”konnichiwa” (hej), ”arigato” (tak), ”oishikatta” (det smagte godt) og ”oyasuminasai” (god nat) til det søde personale omkring os.
Ind imellem træningpassene blev der arrangeret aktiviteter, hvor der blandt andet kom en lokal skolelærerinde ud og underviste i kalligrafi. Derudover lærte vi at lave sushi og folde origami.
Bolette gør sig umage under kalligrafi-undervisningen
En eftermiddag brugte vi en times tid på at besvare spørgsmål fra unge kajakroere fra den lokale klub over en videoforbindelse, til trods for at de sad blot 500 meter nede ad vejen. Det var hjertevarmende at mærke, hvordan alle omkring os virkelig havde glædet sig til vores ophold og var stolte over at huse os. Under vores træningspas var det ikke unormalt, at der stod lokale med dannebrog og kamera langs floden og heppede på os.
En lokal fan under træning
Efter vores ophold i Nihonmatsu havde vi en uge i Tokyo, mens konkurrencerne fandt sted. Her fandt vi ind i en rytme, som vi i højere grad kender fra tidligere kajakkonkurrencer. Vi sluttede nummer 8 i finalen i kvindernes fire-kajak over 500 meter.
Kajak-konkurrencerne ligger som noget af det sidste i OL-programmet, og i takt med at flere atleter blev færdige med deres konkurrencer, blev stemningen mere løssluppen, også i forhold til Covid restriktionerne. Vi kom ind at heppe på de danske håndboldherrer i deres finale og tog derefter til stor fest på den danske ambassade. Her var der Tulip pølsevogn, Mikkeller øl og vanvittig god stemning. På dansk jord gjaldt danske retningslinjer, og vi kunne nærmest symbolsk tage mundbindet af og sænke skuldrene til en løssluppen nat sammen med de danske atleter, samt staff og ambassadepersonale, der alle havde spillet en vigtig rolle for den danske lejr under legene!
Kajak-konkurrencerne ligger som noget af det sidste i OL-programmet, og i takt med at flere atleter blev færdige med deres konkurrencer, blev stemningen mere løssluppen, også i forhold til Covid restriktionerne. Vi kom ind at heppe på de danske håndboldherrer i deres finale og tog derefter til stor fest på den danske ambassade. Her var der Tulip pølsevogn, Mikkeller øl og vanvittig god stemning. På dansk jord gjaldt danske retningslinjer, og vi kunne nærmest symbolsk tage mundbindet af og sænke skuldrene til en løssluppen nat sammen med de danske atleter, samt staff og ambassadepersonale, der alle havde spillet en vigtig rolle for den danske lejr under legene!
Fra venstre: Bolette, Sara, Emma og Julie. Fra OL- byen med de ikoniske ringe
Vi fik på de tre uger et lille indblik i japansk kultur, men et stort indblik i japansk gæstfrihed. Vi har begge et ønske om at komme tilbage til Japan en dag og genbesøge de bekendtskaber, vi gjorde os, samt opleve alt det, Japan har at byde på lige fra storbyer til smuk natur.
Anbefalinger
- Snak med de lokale, de er enormt imødekommende og vil gerne vise dig deres hjemland
- Rejs til mindre byer
- Medbring en gave fra Danmark, hvis du skal bo hos en værtsfamilie
Ovenstående blogindlæg er et udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer ikke nødvendigvis Dansk-Japansk Selskabs standpunkter.