Murakamis litterære univers omfatter mange forskellige geografiske lokationer. En god ide og en enkelt mail blev startskuddet til en rundrejse i forfatterens fodspor.
En dag i 2016 fik jeg en mail fra Tilde, indehaver af Ichiban Travels, der arrangerer anderledes rejser til Japan. Om jeg ville være med til at skabe en Murakamirejse? Ja, det ville jeg meget gerne, for en rejse til Japan kan føje nye lag til læsningen af Murakamis værker. Jeg har altid syntes, at det ikke kun var vigtigt at oversætte bøger, men også at følge dem på vej med foredrag, artikler, radioudsendelser og koncerter – ja, selv en film om at oversætte Murakami er det blevet til.
Så hvorfor ikke også udvikle en rejse? Vi fokuserede på at nå ud til steder, man ikke kommer på almindelige grupperejser. Vi fandt inspiration i Murakami som person, valgte hans store roman ’Mordet på kommandanten’ som hovedværk og lod så fantasien råde.
Murakami voksede op i Kobe, og efter det store jordskælv dér i 1995 skrev han novellesamlingen ’Efter skælvet’. Vi tager til Kobe for at besøge hans barndomskvarter og oplever på den måde en mindre japansk by. Bagefter tager vi på jordskælvsmuseet, så vores rejsende kan få et indblik i den konstante trussel om det store jordskælv, der præger japansk kultur.
I ’Mordet på kommandanten’ optræder der en nihonga-maler, så i Kyoto møder vi Taro Yamamoto, der indvier os i de traditionelle teknikker og sin egen kunst. I romanen bor nihonga-maleren i bjergene ved Odawara, hvor hovedpersonen flytter hen og går lange ture. Det gør vi også, hvilket giver os en god undskyldning for at bo på en ryokan (japansk kurbadehotel) i området, hvor vi kan nyde de varme kilder og traditionel japansk mad. Tilfældigvis ligger Enoura observatoriet, et meget spændende kunstprojekt, nær Odawara, og dets hovedbygning minder om den rige mands hus i romanen.
Så hvorfor ikke også udvikle en rejse? Vi fokuserede på at nå ud til steder, man ikke kommer på almindelige grupperejser. Vi fandt inspiration i Murakami som person, valgte hans store roman ’Mordet på kommandanten’ som hovedværk og lod så fantasien råde.
Murakami voksede op i Kobe, og efter det store jordskælv dér i 1995 skrev han novellesamlingen ’Efter skælvet’. Vi tager til Kobe for at besøge hans barndomskvarter og oplever på den måde en mindre japansk by. Bagefter tager vi på jordskælvsmuseet, så vores rejsende kan få et indblik i den konstante trussel om det store jordskælv, der præger japansk kultur.
I ’Mordet på kommandanten’ optræder der en nihonga-maler, så i Kyoto møder vi Taro Yamamoto, der indvier os i de traditionelle teknikker og sin egen kunst. I romanen bor nihonga-maleren i bjergene ved Odawara, hvor hovedpersonen flytter hen og går lange ture. Det gør vi også, hvilket giver os en god undskyldning for at bo på en ryokan (japansk kurbadehotel) i området, hvor vi kan nyde de varme kilder og traditionel japansk mad. Tilfældigvis ligger Enoura observatoriet, et meget spændende kunstprojekt, nær Odawara, og dets hovedbygning minder om den rige mands hus i romanen.
Nihonga-maleren Taro Yamamoto beretter om sin kunst
Murakami er fan af Alfred Hitchcock, og ligesom Hitchcock altid er med i sine egne film, dukker Murakami op i ’Mordet på kommandanten’, da han lader sin hovedperson tage på roadtrip, hvor han blandt andet besøger Murakami-by i Niigata ved Det japanske Hav. Der kører vi op med Shinkansen og bor på et beskedent kurbadehotel ved Kysten.
På vej mod Tokyo besøger vi et tempel med en sokushinbutsu, en selvmumificeret munk. Dette fænomen spiller en vigtig rolle i ’Mordet på kommandanten’, så vi må da bare møde sådan en mumie på vores rejse. Videre på rejsen støder vi på ’Tunnel of Light’, et kunstprojekt ved Kiyotsu-slugten. Murakamis romaner er nemlig fulde af tunneler som symbol på en gennemgang til noget nyt.
På vej mod Tokyo besøger vi et tempel med en sokushinbutsu, en selvmumificeret munk. Dette fænomen spiller en vigtig rolle i ’Mordet på kommandanten’, så vi må da bare møde sådan en mumie på vores rejse. Videre på rejsen støder vi på ’Tunnel of Light’, et kunstprojekt ved Kiyotsu-slugten. Murakamis romaner er nemlig fulde af tunneler som symbol på en gennemgang til noget nyt.
Lysets Tunnel nær Niigata
Der er langt fra Niigata til Tokyo, så vi gør et kort ophold i vævebyen Kiryu, hvor jeg har boet 1½ år. Her kommer vi tæt på naturen, cykler langs byens to floder, besøger et væveri og spiser på små restauranter. Det er en lille pause fra Murakamis værker, men et møde med den by, som jeg kalder for min by i Japan. Gennem mit kendskab til byen kommer vores rejsende lidt tættere på japanerne.
Rejsen sluttes af med et ophold i Tokyo. Her bor vi på et hotel i Aoyama, hvor mange af Murakamis hovedpersoner færdes. Vi ser det baseballstadion, hvor han fik ideen til at skrive sin første roman, og enhjørningerne, der må have inspireret ham til ’Hardboiled Wonderland og Verdens ende’. Næstsidste dag tager vi på en 30 km lang cykeltur gennem byen, hvor en del af turen er inspireret af Toru og Naokos spadseretur i romanen ’Norwegian Wood’. Det foregår naturligvis dagen efter, at vi har besøgt Murakami yndlingsjazzbar Body & Soul.
Rejsen sluttes af med et ophold i Tokyo. Her bor vi på et hotel i Aoyama, hvor mange af Murakamis hovedpersoner færdes. Vi ser det baseballstadion, hvor han fik ideen til at skrive sin første roman, og enhjørningerne, der må have inspireret ham til ’Hardboiled Wonderland og Verdens ende’. Næstsidste dag tager vi på en 30 km lang cykeltur gennem byen, hvor en del af turen er inspireret af Toru og Naokos spadseretur i romanen ’Norwegian Wood’. Det foregår naturligvis dagen efter, at vi har besøgt Murakami yndlingsjazzbar Body & Soul.
Cykelguider i Tokyo
En af vores rejsende fortæller, at hun netop er blevet færdig med romanen 'Breasts and Eggs' af Mieko Kawakami, en anden japansk forfatter. Hun mener, at hun fik mere ud af bogen, fordi hun netop havde været i Japan.
Så rejserne udvider ikke kun Murakamis univers, men også andre japanske forfatteres.
Så rejserne udvider ikke kun Murakamis univers, men også andre japanske forfatteres.
Mette Holm
Uddannelse:
|
Ovenstående blogindlæg er et udtryk for skribentens egen holdning og repræsenterer ikke nødvendigvis Dansk-Japansk Selskabs standpunkter.
RSS-feed