​Den 1. januar 2023 trådte vi ind i Kaninens år, ifølge kinesisk astrologi. Det mindede mig om, da jeg første gang oplevede at fejre nytår i Japan. Dengang trådte vi også ind i kaninens år. Det var nytåret 1998/99. Jeg boede i Fukui hos en værtsfamilie og gik på byens gymnasium som udvekslingsstudent fra Danmark.
 
I dagene op til nytår gjorde min værtsmor, værtssøster og jeg rituel hovedrengøring for at rense hjemmet for eventuelle onde ånder, der måtte have sneget sig ind i løbet af året. Vi kokkererede nytårsretter i stor stil og lagde dem i lakæsker. Så behøvede vi ikke at lave mad i løbet af helligdagene, forklarede min værtsmor. Madlavningen var en hyggestund, der mindede mig om at bage julesmåkager med min mor og søster i Danmark.
 
Flere indgangspartier i byen var prydet med traditionelle nytårsdekorationer, som tiltrækker guderne, med fyrretræsgrene og tre bambusstammer. De symboliserer himlen, jorden og medmenneskelighed. På hoveddøre hang nytårsdekorationer af reb, som bringer held og lykke til husstanden i det nye år. Rundt omkring så man en mandarin og to riskager stablet oven på hinanden – et symbol på fornyelse af lys og energi. 1999 var jo kaninens år, så der var naturligvis også pyntet op med kaninfigurer mange steder.

Den 31. december slog min værtsfar sig ned i sofaen iført nattøj og slappede af til en samurai-serie på tv. Faktisk var han så træt, at vi ikke kom i templet, som værtsfamilien ellers har tradition for. I stedet så vi en tv-transmitteret ceremoni fra et tempel, mens vi skrev nytårskort med kaninmotiv til familie, venner og bekendte – og i min værtsfars tilfælde også til forretningsforbindelser.
 
Nytårsdag ringede vi med klokken og bad en bøn i byens sneklædte tempel. Derhjemme tullede vi rundt i nattøj, og vi børn fik små kuverter med kaninmotiv og en pengeseddel i af forældrene. Ligesom maden er et af julens højdepunkter i Danmark, er nytårsmaden i Japan, osechi ryōri, også noget særligt. Sorte bønner symboliserer sundhed, lange nudler menes at give et langt liv og rogn står for frugtbarhed. Vi spiste maden af keramik prydet med kaniner.

Jeg lavede riskager fra bunden sammen med min anden værtsfamilie i Fukui den 2. januar, som tillige med d. 3. januar er helligdag i Japan. Jeg var endnu ikke flyttet ud til dem, men de havde inviteret mig med til deres årlige familiebegivenhed: Mochitsuki. Vi var samlet i en lade på deres gård. Her skiftedes vi til at slå på en gigantisk portion kogt ris i et trækar. Hammeren, vi slog med, var også af træ og næsten lige så lang, som os selv. Mens vi snakkede, grinte og slog i dejen, blev risen forvandlet til en ensartet dej. Vi formede riskager af risdejen på samme måde, som man former boller af en gærdej. 

Stemningen i laden mindede om en julestue i Danmark, hvor man samles om at lave konfekt, klippe julepynt og pynte juledekorationer. Processen er vigtigere end selve produktet, for japanske supermarkeder sælger udmærkede riskager. Ligesom det i Danmark er nemmere at købe vaniljekranse i Superbrugsen end at lave dem selv, bare knap så hyggeligt.

Anbefalinger:

• Nytåret er en familiebegivenhed i Japan, så slå endelig til, hvis du får mulighed for at fejre nytår hjemme hos en japansk familie.
• Figurer med «årets dyr» er fantastiske souvenirs, du med fordel kan købe med hjem til minde om, hvilket år du besøgte Japan.
• Er du nysgerrig på kinesisk astrologi, kan du klikke her for at undersøge, i hvilket dyreår du blev født, og læse, hvad det betyder for din personlighed.
• Hovedrengøring op til nytår er en skøn tradition, jeg har taget til mig. Det er en dejlig fornemmelse at begynde et nyt år med et rent hjem, sorterede skuffer og orden i kælderrummet.

En vinternat i 1957 mistede en dansk sømand livet i et mislykket forsøg på at redde en japansk fisker fra at drukne. Den dag i dag erindres hans heltemodige indsats i Japan
​
Det var en mørk og stormfuld februarnat i 1957 på havet vest for Wakayama. Fragtskibet ELLEN MÆRSK var undervejs fra Nagoya, via Ise bugten og videre rundt om Kii halvøen, hvor kaptajnen havde givet ordre om at dreje mod styrbord. Kursen var hermed sat nordpå mod Osaka bugten og havnen i Kobe, hvor der skulle lastes inden afgang mod USA.
​

​Ret ud for Kii Hinomisaki fyrtårnet råbte udkiggen alarm. Dér ude i stormen havde han fået øje på en brændende båd, og ELLEN MÆRSK satte fuld fart hen imod den. Det er en uskreven regel, at til søs står man den nødlidende bi. Og det var også en fast instruktion i Mærsk-rederierne, så kaptajnen fulgte ikke blot sin egen overbevisning den aften.

Hele besætningen på skibet var på dæk for at følge begivenhederne, og det blev hurtigt fastslået, at den brændende fiskerbåd havde to mand ombord.

En redningsbåd blev sat i vandet fra ELLEN MÆRSK, og derfra blev redningskranse kastet ud imod den brændende båd. Desværre var vinden for stærk og bølgerne for høje, så redningsbåden måtte vende om med uforrettet sag. I mellemtiden gav en af de japanske fiskere fortabt og forsvandt i bølgerne. Den anden fisker sprang i, og nåede frem til ELLEN MÆRSK.
​
Halvvejs oppe ad skibssiden mistede han imidlertid sit greb og faldt tilbage i det oprørte vand. Maskinchef Johannes Knudsen sprang over bord, og søgte at få manden bragt til en af redningskransene. Desværre var begge mænds anstrengelser forgæves, og fra ELLEN MÆRSK kunne man blot se til, hvordan de to også måtte give fortabt over for de frådende vandmasser.
​

​Da fiskerbåden var brændt ud og redningsbåden vel om bord igen, fortsatte ELLEN MÆRSK mod Kobe, hvor der blev afgivet forklaring til de lokale myndigheder. Denne beretning om europæere, der havde sat livet på spil, og hvor en af dem havde mistet det for at redde to fiskere, gjorde et voldsomt indtryk i Wakayama. Historien blev almindelig kendt, og selv i dag skriver skoleelever stile og løser opgaver om den dramatiske hændelse i februar 1957.

Hos A.P. Møller har vi gennem årene modtaget flere besøg fra Wakayama, hvor private og myndighedspersoner har ønsket at vise deres respekt for det gode sømandskab, besætningen på ELLEN MÆRSK udviste.

For eksempel bad en japansk udvekslingsstudent, som boede i Vejle, om ikke hendes værtsfamilie ville tage hende med til København, så hun kunne besøge hovedkontoret på Esplanaden. Det var et meget rørende besøg, hvor vi hos A.P. Møller fik et glimt af en japansk kultur, som var overraskende for os.

For at markere 50 års dagen for hændelsen tog et japansk parlamentsmedlem med rødder i Wakayama initiativ til en udstilling om Johannes Knudsen. Og Bangsbo Museum i Frederikshavn, som var Knudsens fødeby, lagde ligeledes i sommeren 2007 lokaler til en særudstilling om Knudsens opvækst og liv. Dele heraf udgør nu en permanent del af museets udstillinger.

Samtidig afviklede Frederikshavn i samarbejde med den japanske ambassade i Denmark en japansk kulturuge, og byen er den dag i dag venskabsby med Wakayama.
​

​
​Hvert år den 10. februar markeres Johannes Knudsens redningsforsøg ved den buste, som lokale har opstillet ved byen Mihama, syd for Wakayama, på kysten ud for, hvor de to fiskere var i nød.