En vinternat i 1957 mistede en dansk sømand livet i et mislykket forsøg på at redde en japansk fisker fra at drukne. Den dag i dag erindres hans heltemodige indsats i Japan
Det var en mørk og stormfuld februarnat i 1957 på havet vest for Wakayama. Fragtskibet ELLEN MÆRSK var undervejs fra Nagoya, via Ise bugten og videre rundt om Kii halvøen, hvor kaptajnen havde givet ordre om at dreje mod styrbord. Kursen var hermed sat nordpå mod Osaka bugten og havnen i Kobe, hvor der skulle lastes inden afgang mod USA.
Det var en mørk og stormfuld februarnat i 1957 på havet vest for Wakayama. Fragtskibet ELLEN MÆRSK var undervejs fra Nagoya, via Ise bugten og videre rundt om Kii halvøen, hvor kaptajnen havde givet ordre om at dreje mod styrbord. Kursen var hermed sat nordpå mod Osaka bugten og havnen i Kobe, hvor der skulle lastes inden afgang mod USA.
Ret ud for Kii Hinomisaki fyrtårnet råbte udkiggen alarm. Dér ude i stormen havde han fået øje på en brændende båd, og ELLEN MÆRSK satte fuld fart hen imod den. Det er en uskreven regel, at til søs står man den nødlidende bi. Og det var også en fast instruktion i Mærsk-rederierne, så kaptajnen fulgte ikke blot sin egen overbevisning den aften.
Hele besætningen på skibet var på dæk for at følge begivenhederne, og det blev hurtigt fastslået, at den brændende fiskerbåd havde to mand ombord.
En redningsbåd blev sat i vandet fra ELLEN MÆRSK, og derfra blev redningskranse kastet ud imod den brændende båd. Desværre var vinden for stærk og bølgerne for høje, så redningsbåden måtte vende om med uforrettet sag. I mellemtiden gav en af de japanske fiskere fortabt og forsvandt i bølgerne. Den anden fisker sprang i, og nåede frem til ELLEN MÆRSK.
Halvvejs oppe ad skibssiden mistede han imidlertid sit greb og faldt tilbage i det oprørte vand. Maskinchef Johannes Knudsen sprang over bord, og søgte at få manden bragt til en af redningskransene. Desværre var begge mænds anstrengelser forgæves, og fra ELLEN MÆRSK kunne man blot se til, hvordan de to også måtte give fortabt over for de frådende vandmasser.
Da fiskerbåden var brændt ud og redningsbåden vel om bord igen, fortsatte ELLEN MÆRSK mod Kobe, hvor der blev afgivet forklaring til de lokale myndigheder. Denne beretning om europæere, der havde sat livet på spil, og hvor en af dem havde mistet det for at redde to fiskere, gjorde et voldsomt indtryk i Wakayama. Historien blev almindelig kendt, og selv i dag skriver skoleelever stile og løser opgaver om den dramatiske hændelse i februar 1957.
Hos A.P. Møller har vi gennem årene modtaget flere besøg fra Wakayama, hvor private og myndighedspersoner har ønsket at vise deres respekt for det gode sømandskab, besætningen på ELLEN MÆRSK udviste.
For eksempel bad en japansk udvekslingsstudent, som boede i Vejle, om ikke hendes værtsfamilie ville tage hende med til København, så hun kunne besøge hovedkontoret på Esplanaden. Det var et meget rørende besøg, hvor vi hos A.P. Møller fik et glimt af en japansk kultur, som var overraskende for os.
For at markere 50 års dagen for hændelsen tog et japansk parlamentsmedlem med rødder i Wakayama initiativ til en udstilling om Johannes Knudsen. Og Bangsbo Museum i Frederikshavn, som var Knudsens fødeby, lagde ligeledes i sommeren 2007 lokaler til en særudstilling om Knudsens opvækst og liv. Dele heraf udgør nu en permanent del af museets udstillinger.
Samtidig afviklede Frederikshavn i samarbejde med den japanske ambassade i Denmark en japansk kulturuge, og byen er den dag i dag venskabsby med Wakayama.
Hvert år den 10. februar markeres Johannes Knudsens redningsforsøg ved den buste, som lokale har opstillet ved byen Mihama, syd for Wakayama, på kysten ud for, hvor de to fiskere var i nød.
Hvert år den 10. februar markeres Johannes Knudsens redningsforsøg ved den buste, som lokale har opstillet ved byen Mihama, syd for Wakayama, på kysten ud for, hvor de to fiskere var i nød.
Ovenstående blogindlæg er et udtryk for skribentens egen holdning og repræsenterer ikke nødvendigvis Dansk-Japansk Selskabs standpunkter.